FAQs

Ofte stillede spørgsmål

  • Psykologhuset Mejlborg er et ungt psykologhus midt i Aarhus C, der blev grundlagt i 2024 af Anne Stilling, Jeanette Louring og Katrine Moestrup. Holdet bag er erfarne og empatiske psykologer, der møder dig der i livet, hvor du er. Du kan få terapeutisk hjælp til dit selvværd, angst, stress, depression, krise mv., og du kan booke foredrag og supervision. Ønsker du at vide mere om holdet bag Psykologhuset Mejlborg, er du meget velkommen til at besøge psykologernes hjemmesider.

  • Psykologhuset Mejlborg ligger behageligt roligt i baggården til Mejlgade 95. Når du ankommer til klinikken, kan du derfor enten gå via Mejlgade 95, hvor du går direkte igennem foyeren og ud ad den dekorerede glasdør, der er markeret med “Baggården”. Herfra skal du igennem gården og ind ad første dør på venstre hånd, hvor du finder din psykologs navn på døren. Alternativt kan du gå gennem porten mellem Molsgade 4 og Molsgade 6. Herfra skal du igennem første låge på højre hånd, som er sort, og gå igennem gården, til du kommer til glasdøren med din psykologs navn på, på højre hånd.

  • Der er gode parkeringsforhold ved psykologhuset. Parkering kan foregå i de omkringliggende gader eller på parkeringspladsen “Parkering Arkitektskolen”. Ankommer du i elbil, er der gratis parkering og ladestandere direkte foran Mejlgade 95/Mejlborg. Husk at aktivere din parkeringsapp.

  • Det er altid en god idé at ankomme fem minutter før terapistart. Du er velkommen til at sætte dig i venteområdet. Har du behov for at låne et WC , finder du disse for enden af gangen, gennem sidste dør på venstre hånd.

    Klinikken åbner 5 minutter før første klient eller kursusstart. Ankommer du tidligere end da, er du velkommen til at vente i foyeren i Mejlgade 95.

  • Din underviser sender dig al den praktiske information, du har behov for, forud for dit kursus - bare rolig!

    Vær gerne opmærksom på, at der foregår terapi i huset imens, du er på kursus. Du bedes derfor være stille, når du bevæger dig omkring i klinikken udenfor kursuslokalet.

    Pauser kan med fordel foregå i det store grønne område i baggården.

  • Døren til klinikken er 80 cm bred. For at komme ind i klinikken, skal du træde op ad to trin. Der er derfor desværre ikke kørestolsvenlig adgang.